Den 9.9 drog vi fra swakunpond ud i ørkenen igen til at utroligt smukt sted. Der var kæmpe store sten- og klippeformationer som var kraftigt orange imod den blå himmel. Der så vi hulebilleder malet af bushmænde for flere tusinde år siden, vi tog på vandretur i klipperne og sad på toppen af en af dem og så solnedgangen med en øl eller savanna (en afrikansk cider) i hånden. Det var en af de smukkeste solnedgange på turen so far. Om aftenen når stjernerne kom frem og bålet blev tændt fortalte Tawanda om sit folk som det var i gamle dage og om stjernernebillederne og deres historie. At sidde ved bålet om aftenen er nogen af de hyggeligste tider på dagen hvor vi snakker om alt mellem himmel pr jord.
Dagen efter kørte vi langt og nåede til et folk der stadig lever efter de gamle traditioner som vi besøgte. De er fra Himba stammen, og der var en af mændene der fortalte os om deres liv. De kan vedligeholde deres livsstil ved at inviterer turister til at besøge dem, samt hvad de sælger af egne kreationer. Børnene var meget fascineret af vores kameraer og var vilde med at se billeder af dem selv. Aftenen var igen en smuk solnedgang omkring bålet.
De sidste to dage har vi været på safari i Itosha National Park. Vi kørte et par timer i parken til vores camp derinde, højden i vores truck, kaldet MJ (alle Nomads trucks er navngivet efter afdøde musikstjerner), var super at se dyrene fra. Den første dag så vi hvide næsehorn, ørne, gribbe, springbukke, zebraer, vortesvin, elefanter, giraffer og mange flere dyr. Det er en unfenced park hvilket vil sige at alle dyrene er 100% vilde og kan gå ind og ud af parken som de ønsker. Vores camp var i et indhegnet område i parken, men alligevel var vi omringet af honnybadgers som kom så tæt som to meter på os, men vi jagede dem væk da de ville stjæle vores mad. Vi så chance til at vise alle fra gruppen Toutube videoen "honnybadgers don't care", og vi tog den.i
Næste morgen var vi afsted kl. 7 for at tage på en heldags game drive. Lige så snart vi kom ud fra campen så vi to hunløver stå under et træ. Under dem var en hel zebra! De havde lige slået den ihjel da de tod 5 minutter og pustede ud inden de satte tænderne i dyret. Det var en fantastisk oplevelse, og vores guide sagde at man næsten aldrig ser sådan noget. Hvis bare portene til parken åbnede 10 min før ville vi måske have set jagten. Ellers så vii tre løveunge under et træ der lå og puttede. Vi så omkring 20-25 elefanter med små unger ved et at vandhullerne hvor de badede i mudderet og sandet. Et sort næsehorn (som næsten aldrig er ved vejene) var så tæt på at den truede med at angribe trucken. Vi så også en stor flok plettede hyæner der badede i et vandhul. De dykkede i vandet, og kom til overfladen med lunser af kød i munden. Åbenbart, når de har fundet et dødt dyr, hiver de kadaveret med i vandhullerne for at det bedre kan holde sig og for a holde det væk fra andre dyr.
Vi tog også på en nat game drive og oplevede noget utroligt. Guide i vores 4x4 lyste med røde spots for ikke at skræmme dyrene, og pludselig løb hyæner tværs over vejen lige fornan os med kød i munden. Der var utroligt mange, og en af dem var helt blodig, så der havde nok været kadaver-party lige i nærheden.
Vi stødte også på en flok løver, og de kom så tæt på som 5 meter! De virkede helt upåvirket af bilen, og hanløven vandrede stille foran bilen på vejen i godt 8-10 minutter. Det var helt ubeskriveligt.
Vi stødte også på en flok løver, og de kom så tæt på som 5 meter! De virkede helt upåvirket af bilen, og hanløven vandrede stille foran bilen på vejen i godt 8-10 minutter. Det var helt ubeskriveligt.
Jeg kan umuligt skrive at hvad der er sket, ikke engang en tiendedel, ellers ville jeg kunne udgive en novelle. Nu er vi i Windhok og har vores sidste dag i Namibia. I morgen krydser vi grænsen til Botswana.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar